Fond for udsatte børn – byd gerne ind

Skrevet d. 05. jun, 2012 af Vibeke i kategorien Børn & Unge, Fra 0-1 år, Fra 1-3 år, Fra 3-6 år, Fra 6-18 år

Vi lever i en tid, hvor der  åbenlyst er alt for mange børn, som lever under skræmmende vilkår. De udsættes for krænkelser og svigt, mens omverdenen til tider passivt ser på. Herudover er der situationer, hvor forældrene i mange situationer i langt større grad dominerer en sag end barnets tarv. Hvor det åbenlyst er hensynet til forældrene, som kommer forrest fremfor hensynet til barnet.

Vi er en gruppe, som er ved at få etableret en sådan fond. Fonden skal også kunne bistå forældre og andre voksne til netop at kæmpe børnenes sag. Overordnet som konkret. Det handler om at kunne støtte på mange måder – herunder også økonomisk.

Jeg har allerede været kontaktet af en del af jer – hvor I har bidraget med oplysninger i konkrete sager, generelle input osv. Det er I fortsat meget velkomne til og jeg hører meget gerne fra jer om stort og småt. Kontakt mig gerne på vibeke@vibekemanniche.dk. Har du interesse i en sådan fond, hører jeg også meget gerne fra dig. Du kan både bidrage med arbejdskraft og økonomisk. Altsammen i håbet om at vi kan hjælpe de udsatte børn bedst muligt!


2 har allerede deltaget i debatten

Pernille Gyldensøe

26. jun, 2012

Hej Vibeke

Dejligt initiativ. Via mit netværk “Mere politisk fokus på overgreb mod børn” er jeg i kontakt med flere krænkede, pårørende og fagpersoner.

Er det planen, at misbrugte børn og voksne (enkeltpersoner) kan ansøge fonden om f.eks. midler til terapi også?

Hvornår er fonden åben for ansøgninger?

Held og lykke med projektet.

Med venlig hilsen
http://www.smuktliv.dk

Pernille Gyldensøe

Bodil Neujahr

01. jul, 2012

Hej Vibeke.
Landsforeningen BoPaM fylder 5 år i år.

Vores forening rådgiver – støtter børn og pårørende af misbrugere.
BoPaM informerer via hjemmeside http://www.bopam.dk – høringer – temadage – undervisning og samarbejde med alle som bekymrer sig for sårbare børn og ønsker bidrage – til især børnenes sunde udvikling.

Der er mere kriminalitet – Mere vold – Flere krænkelser, herunder trusler, nedværdigelser og manipulation – Flere seksuelle overgreb, voldtægeter og tilfælde af incest i misbrugerramte familier end i andre familier – generelt.

I nov. 2011 bragte KL en artikel med overskriften “I over halvdelen af børnesagerne er forældrenes drikkeri et problem. Det skaber afmagt hos sagsbehandlerne.” Hvilket bevidner der er en tung samfundsproblematik som der behændigt styres udenom.

Jeg står til rådighed for samarbejde og bidrager gerne med min viden på området.

Venlig hilsen
Bodil Neujahr.
BoPaM.
Tlf. 20866905
Mail. bodil.neujahr@bopam.dk

Deltag i debatten