Omskæring af drenge ER vold
Skrevet d. 27. jun, 2012 af Vibeke i kategorien Børn & Unge, Fra 0-1 år, Nyheder & Blog, Sundhed
En tysk domstol har netop erklæret, at omskæring – eller kønslemlæstelse som er rette udtryk – af drenge ER vold. Og skal betragtes som sådan. Jeg er meget enig. Det er en mutilering af drengebarnet – og årsagerne hertil er egentlig ligegyldige. Børnekonventionen er faktisk skabt for netop at beskytte børn mod overgreb som tager afsæt i bl.a. kultur, religion osv. Det forbliver voldelige overgreb – som endda kan have ganske alvorlige konsekvenser for barnets helbred og senere seksualitet. Enkelte drenge dør som følge af indgrebet.
Jeg håber, at selvsamme dom kan være medvirkende til, at man stopper disse barbariske overgreb mod drenge herhjemme. Hvis en ung mand ønsker sig kønslemlæstet/omskåret kan han forholde sig hertil, når han er 18 år. Men ikke et øjeblik før. Og det undrer mig, at vi har accepteret disse overgreb mod drengebørn i så mange år og fortsat – på trods af at vi kender så rigeligt til risici, smerter osv. Det er egentlig skræmmende. Men jeg håber, at denne mutilering af drengene kan stoppe – og gerne omgående.
http://politiken.dk/udland/ECE1669941/tysk-domstol-stempler-omskaering-som-vold/



4 har allerede deltaget i debatten
Viola Marcussen
27. jun, 2012
Enig! Var vidne til det da jeg var sygeplejestuderende i USA for mange år siden. Det er så grusomt og blev gjort på små nyfødte der var kun et par dage gammel. Deres skrige glemmer jeg aldrig….de blev ikke bedøvet. De skulle bare ha bryst bagefter som trøst! De var smerteforpint i flere dage efter indgrebet, og betændelse og dårlig heling talt man ikke højt om. Billeder af hvordan de så ud senere i livet var ikke for svag sjæle. Mange lande mener man er urent uden dette procedure….og det er ikke altid pga tro det bliver gjort. Det er pga uvidenhed!!!!
Vibeke
27. jun, 2012
Enig Viola – meget meget grumt. Der findes jo også rigtig mange studier der viser, hvordan smerteerindringen hænger ved. Desværre afspejler det så også, hvordan vi i mange år har behandlet nyfødte uden brug af smertestillende – også hvor der har været god lægelig grund til behandlingen. Det har heldigvis ændret sig. Men kønslemlæstelsen forbliver en kønslemlæstelse – og det er vanvittigt at vi har accepteret det i så mange år og fortsat gør.
Nina B
04. jul, 2012
Du har helt ret.
Nina B
04. jul, 2012
Du har fuldstændigt ret.
Deltag i debatten