Selvfølgelig hjælper børn i hjemmet! Hjælper dine børn?
Skrevet d. 15. aug, 2009 af Vibeke i kategorien Fra 6-18 år, Nyheder & Blog
Politiken bringer idag – d. 15.8.2009 – en artikel om børns opgaver i hjemmet. Jeg er i den forbindelse interviewet. Børn er en del af familiefællesskabet – og opgaver i hjemmet får børnene til at mærke, at de er nødvendige. En del af fællesskabet. Børn der ikke har opgaver, kan meget let føle sig oversete. I vejen. Plus at det selvfølgelig blot belaster forældrene – ikke mindst enlige forældre – meget mere, hvis de står med alle opgaverne alene. Og triste børn. Børn skal have lommepenge. Men ikke løn for at hjælpe. Tværtom er belønningen jo netop fællesskabet, at familien fungerer, at vi får løst nogle opgaver sammen – og at vi sammen kan glæde os herover. Forældre der ikke inddrager børnene i madlavning, oprydning, rengøring osv – gør børnene en kæmpe bjørnetjeneste. Det er synd for barnet – og forældrene!
En lille historie fra det virkelige liv:
For nogle år siden kom en mor til mig med sin 7-årige søn. Hun var vældig bekymret, fordi han virkede meget trist. Og trist var han. Jeg talte med mor om hans liv i skolen og hjemme. Så kom de berømte ord : Jeg forstår ikke han er så trist – for jeg gør alt for ham. Alt. Skal der hentes saftevand – gør jeg det. Han rør ikke en finger – og alligevel er trist og ked af det. Hvad mere kan jeg gøre? Mit svar var prompte. ” Inddrag ham i familiens liv! Lad ham få følelsen af at være nødvendig. Og ikke nu mere eller mindre irriterende, når du fx IGEN skal hente saftevand. Med et noget anstrengt smil. Giv ham opgaver. Lad ham få succes med at være en guttermand. Hjælpe dig med alle dine gøremål. Være mor´s dygtige hjælper.” Moren kiggede ret mistroisk på mig, og var vel tæt på at bede om at se mit eksamensbevis. Men modvilligt fulgte hun min anbefaling. Det holdt hårdt i starten, men moren vendte efter noget tid tilbage og var nu glad, fordi sønnen var blevet en hel anden. Og glad. Han var nu netop blevet mor´s guttermand (og fars også). Som passede sine opgaver. Tog del i madlavningen osv. Opgaver som svarede til hans alder, men gav ham følelsen af at være værdifuld og vigtig for familien.



1 har allerede deltaget i debatten
Carina
06. aug, 2010
det er rigtigt, at børnene skal hjælpe til. Mine børn på 2 og 4 år, er med til næsten alt. Bager boller, laver mad. Sætter deres servise i opvaskemaskinen. Rydder op og støvsuger. Lægger deres tøj i vasketøjskuven. vander blomster i haven, samler lidt ukrudt. henter ting ikøleskabet og dækker bord. Ja jeg kan blive ved. Vi vil ikke opvarde dem, de skal selv være en del af det huslige
hilsen carina
Deltag i debatten